Parterapi ved Psykolog i Aarhus, Viborg og Kolding

Har I det svært i jeres parforhold, så er I måske udfordret af følgende problemstillinger:

  • Manglende tillid til hinanden
  • Jalousi
  • Utroskab
  • Tidspres i forhold til at nå det hele i hverdagen
  • Manglende lyst til sex
  • Hverdagskonflikter
  • eller mange skænderier

 

Hvorfor parterapi?

Formålet med parterapi ved en psykolog er, at fremme intimitet og nærhed, begrænse konfliktniveau og skænderier, bearbejde utroskab eller simpelthen at hjælpe med at i sammen kan få det godt igen.

Når et forhold går skidt holder parterne ofte op med at lytte til hinanden og reagerer ofte ud fra forhåndsantagelser og forventninger til den andens adfærd. God og effektiv parterapi indebærer arbejde med parrets kommunikationsform, så der genetableres en nysgerrighed og åbenhed over for hinanden.

Man kan sige, at et godt forhold er ikke et forhold uden problemer, men et forhold, hvor man kan arbejde med problemerne.

Vi har rigtig gode erfaringer med, at det kan lykkes på relativt kort tid at skabe væsentlige forbedringer. Som psykolog forholder man sig neutral, respektfuld overfor parret ud fra den holdning, at der ikke eksisterer en ideel måde at leve sammen på. Opgaven går ud på sammen med parret at finde måder at kommunikere og relatere sig til hinanden på, som passer til det enkelte par.

Hvorfor parterapi ved en psykolog?

Det er en stor fordel at parterapi udføres af en psykolog, da der bag parforholdsproblemer kan skjule sig individuelle psykologiske problemstillinger, som kræver særlig viden og hensyntagen. Endvidere vil det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at kombinere parterapi med individuel terapi.

Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om hvorledes jeg kan hjælpe dig eller jer.

Ring til os for en uforpligtende snak på telefon 22 43 78 09

quote icon

Typiske emner i parterapi er jalousi, utroskab, seksuelle udfordringer, skænderier, dårlig kommunikation, problemer i forhold til arbejdsfordelinger og problemer i forhold til fælles børn, eller det at være en sammenbragt familie